Hejmdal Blæseorkester er et orkester, tilhørende det danske mindretal i Sydslesvig, der dyrker musik efter den velkendte messingklang, efter britisk forbillede som brass band, dvs. der spilles udelukkende på messinginstrumenter og slagtøj.
Hejmdal Blæseorkester er et af de ældste orkestre i Sydslesvig. Orkestrets virken, som det eksisterer nu, går tilbage til grundlæggelsen i 1979, men selve historien rækker til 1920’erne.
I løbet af tiden har vi deltaget i mange forskellige arrangementer. Vores repertoire spænder fra pop-numre, swing, original brass band kompositioner til omskrevne klassiske værker.
Til dagligt holder vi til på Harreslev danske Skole, hvor vi øver hver mandag fra kl. 19.30 – 21.30.
Orkestret kan bookes til forskellige arrangementer. Venligst kontakt os, så vi kan finde en aftale